Flemming Sørensen

Journalist, bladudviklingskonsulent.
Speciale i magasiner, bladdesign og konceptudvikling.
Violvej 14, 8800 Viborg

Tlf. + 45 86 28 96 69. Mobil + 45 28 58 96 69. Fax + 45 86 28 96 69. E-mail: post@fl-sorensen.dk

 

Kryds-og-tværs

Jeg er ikke selv den store krydsords-løser. Men gennem årene har jeg haft lejlighed til at konstruere
nogle stykker – og det er faktisk temmelig morsomt. Krydsord er en fantastisk metode til at sikre sig,
at ens budskaber er trængt igennem. I mine opgaver er der en lang række ord og udtryk, som tager
udgangspunkt i den konkrete sammenhæng, opgaven skal bruges i.

SIDSTE NYT: I forbindelse med folketingsvalget 15. september 2011 har jeg lavet intet mindre end
en valg-kryds til min bror, som er folketingsmedlem valgt i Sønderjylland. Hent den her. Opgaven ligger
som en højopløselig pdf - dvs. at den kan benyttes til at trykke efter i aviser, blade og andet. Og det må
man godt - ganske gratis! Del den gerne med venner og bekendte.

Børneavisen een for alle var den første kunde. Siden har jeg leveret krydsords-opgaver til bl.a. Tunø
Festival og Randers Storcenter.

Har du lyst til at prøve kræfter med nogle af mine opgaver til Randers Storcenter, så klik på nogle af de
links, du finder her: Junglekryds, Fastelavnskryds, Julekryds, Julekryds-2, Randerskryds, Simpel-kryds.

OBS: De opgaver, der ligger her på siden, er alle gemt i formatet pdf. Det vil sige, at de ikke kan løses
"på skærmen", men skal printes ud.

En større opgave, der ikke har været offentliggjort, kan du få frem ved at klikke her. Og en af de
nyere finder du her – den er sendt ud som en del af min jule-/nytårshilsen 2009.

Opgaven er måske lige lovlig selvpromoverende, men den var sjov at lave...

NYT: Og her finder du en større opgave, der nok kan bruges en del tid på.

Senest har jeg forsøgt mig noget, jeg ikke havde forestillet mig muligt – nemlig opgaver på engelsk.
De er designet til et personaleblad for Royal Unibrew, som bl.a. har bryggerier i Danmark og i de baltiske
lande. Hvis du vil prøve at binde an med dem, kan du finde dem her.

Har du/I brug for særlige typer af opgaver, så ring eller mail og få et godt tilbud. Mine opgaver leveres
fuldt færdige, klar til tryk.

Krydsord er kun et lille hjørne i min virksomhed. Har du lyst til at vide mere, så klik dig frem til min forside og
se, om der er noget, der kunne interessere dig...