Stop verden – jeg vil af

Tekst og musik: Flemming Sørensen, 1993

Gennem årene har jeg skrevet og komponeret en række sange. Søde, sjove, skøre – eller romantiske.
Jeg ved ikke helt, hvilken kategori denne hører hjemme i. Næppe den sidste.

Hvis du vil se/høre en anden af mine sange, kan du klikke her.

Indspilningen er foretaget i min egen stue i starten af 2005.

Hvor skal vi hen, hvor kommer vi fra
Ses vi igen, kan du gi' mig et svar
Er det mig, der er gal, eller er det dig selv
Findes der en mening alligevel?
Stop verden, jeg vil af
Stop verden, jeg vil af
Stop verden, jeg vil af!

Hvem, hvad hvor, hvorfor og hvornår
Der er så mange ting, vi ikke forstår
Tiden står stille, og tiden den går
Pluds'lig er i morgen blevet til i går!
Stop verden, jeg vil af
Stop verden, jeg vil af
Stop verden, jeg vil af!

Om det går op og ned, eller ud og ind
kan du tabe og vinde med samme sind
Går verden agurk, eller går den amok
Hvad den end gør, har jeg fået nok!
Stop verden, jeg vil af
Stop verden, jeg vil af
Stop verden, jeg vil af!